15. juli 2021

Til kamp for den danske vindsektor

Verden har brug for vedvarende energi og de løsninger, som den danske vindsektor kan frembringe. Wind Denmark er et sektorfællesskab for vind, der samler virksomheder, vindmølleejere og vindinteresserede privatpersoner med det mål at styrke dansk vindkraft – nationalt og internationalt.

Wind Denmark arbejder med politisk interessevaretagelse og rådgivning af medlemmer, herunder særligt med at sikre rammer for vidensdeling og netværk på tværs af den danske vindsektor. I alt repræsenterer Wind Denmark 2.700 medlemmer. Samtidig er Wind Denmark talerør for den danske vindsektor og sektorens ca. 32.000 ansatte og 30.000 vindmølleejere.

Wind Denmark’s kendskab til vindsektoren i Danmark er uden sidestykke i Danmark, og vi arbejder på at fremme vilkårene for vores medlemmer med en stærk national forankring og et globalt udsyn.

Wind Denmark blev etableret 30. marts 2019 ved en sammenlægning af organisationerne Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening.

Vores lille bidrag til den vigtige sag
Som et bureau med speciale i grøn omstilling stod vi bag lanceringen sektorfællesskabet. Vi skabte både fællesskabets nye visuelle identitet og selve lanceringskampagnen, og de løsninger er vi stadig stolte af.

 

Se vores case på Wind Denmark her

Læs mere om Wind Denmarks arbejde her