16. august 2021

Længe leve Tankefuld – Svendborgs bæredygtige bydel

For et par år siden udviklede vi et kreativt univers og en mindre kampagne for Svendborgs nye bydel Tankefuld, hvor der er tænkt bæredygtigt hele vejen rundt.

Nu melder Svendborg Kommune alt udsolgt i etape 1, og det skarpe kommunale team bag projektet er i fuld gang med en ambitiøs udvikling af 2. etape af bydelen.

På baggrund af det gode samarbejde er vi igen blevet valgt som bureau, og efter et grundigt stykke forarbejde er vi nu i fuld gang med at udvikle salgs- og kampagnematerialer, som skal markedsføre de kommende udbud af storparceller overfor innovative investorer og udviklere over hele landet.

Vi glæder os til at vise jer resultatet af vores arbejde, når vi launcher den nye kampagne. Men vi glæder os endnu mere over den positive bæredygtige udvikling i Svendborg!